Botox


Hos MEDISPA går vi ikke på kompromis med kvaliteteten af vores produkter. Vi anvender Botox/Vistabel som er det originale botox produkt som har været på markedet i over 25 år.

Botox er den mest kendte og anvendte kosmetiske injektion for at minimere rynker. Vi bruger typen Vistabel, der indeholder botulinum toxin type A. Det er den mest effektive behandling mod rynker i panden, mellem øjnene og de dybe, lodrette rynker mellem øjenbrynene; det såkaldte “elleve-tal”. Botox mindsker muskelaktiviteten i de behandlede muskler, så de bliver afslappede, og derved minimeres rynker og linjer. Resultatet er synligt efter 2-8 dage, men nogle gange ses den fulde effekt først efter 2-3 uger. En behandling med botox er ikke permanent, og effekten holder i gennemsnit 3-4 måneder.

Du skal altid til en konsultation, inden vi kan begynde din behandling med botox. Konsultationen er gratis. Når du har talt med vores specialuddannede læge og kosmetiske sygeplejerske, har du en betænkningstid på 48 timer. Dette gælder kun den første behandling hos os; du skal altså ikke til konsultation igen eller vente to døgn når du booker din anden behandling.

Sammen med den kosmetiske sygeplejerske finder I frem til den bedste løsning for dine behov. Det er vores vision, at du skal ligne dig selv, bare friskere. Vi vil derfor aldrig behandle mere, end vi synes er æstetisk korrekt.

Inden behandlingen anbefaler vi, at du:

  • Undgår at indtage fiskeolie smertestillende piller nogle dage inden behandlingen, da de kan være med til forringe blodets evne til at størkne. Det kan være medvirkende til hævelser under behandlingen.
  • Ankommer med et rent ansigt uden make up (kommer du direkte fra arbejde og har make up på, renser vi det naturligvis af inden din behandling)

Selve behandlingen

  • Vores kosmetiske sygeplejerske tager imod dig og placerer dig komfortabelt. Hun tager et før-billede, og tegner området op, der skal injiceres med botox. Herefter bliver de markerede områder sprittet af.
  • Selve injiceringen kan være forbundet med en let niven, der går over med det samme. Det er dog ikke alle, der mærker ubehag overhovedet. Behandlingen er kort og varer mellem 10-15 minutter.

Efter behandlingen

  • Undgå at bruge make up 3-4 timer efter behandlingen
  • Undgå at dyrke hård motion 24 timer efter behandlingen
  • Efter to uger inviterer vi dig til et kontroltjek for at sikre, at alt er som det skal være og at du er tilfreds med resultatet. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os inden, hvis du har spørgsmål.

Bivirkninger

Botox er anvendt siden 1980’erne og er det mest anvendte kosmetiske injektionsbehandling i hele verden. Det er et absolut sikkert produkt, og bivirkninger er sjældne. De sjældne bivirkninger gælder hovedpine, synsforstyrrelser, hængende eller hævede øjenlåg. Fælles for disse er, at de er midlertidige og går over af sig selv, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du føler dig utryg.

Kun ved tilfælde af tale- eller synkebesvær skal du opsøge lægehjælp. Dette er yderst sjældent.

Som ved alle andre injektionsbehandlinger kan der forekomme blå mærker, hævelser og ømhed. Det er ganske ufarligt og går over af sig selv. Ved alle injektionsbehandlinger er der risiko for infektion, så det er vigtigt, at du holder området rent, specielt det første døgn efter injiceringen

Ønsker du at se ud som den alder, du føler dig? Vil du gerne se friskere ud, men stadig bevare din naturlige minik? Du er velkommen til at booke en gratis og uforpligtende konsultation, så vi kan høre om dine behov og finde den bedste løsning til dig.Husk at du inden din første behandling med Botox/Vistabel hos os skal til en obligatorisk forundersøgelse hos vores læge. Dette er gratis og skal laves senest 2 dage før behandlingen.